Besættelsestiden

Her kan du finde lokalt kildemateriale om besættelsestiden. I kilderne, som alle er fra Hjørring og omegn, findes der en masse små fortællinger, som bare venter på at blive opdaget og fortalt.

Du kan fx finde historien om de ungarske soldater i Hjørring, som stjal kunstige tænder eller manden, der rejser en genoprejsningssag, fordi han er blevet beskyldt for at kalde et medlem af den tyske værnemagt for et røvhul. Find dine egne historier i kilderne eller tag på en virtuel rejse til de tyske bunkere i Hirtshals.

Som et supplement til hjemmesiden har vi lavet et kildehæfte med særligt udvalgte kilder med tilhørende opgaver. Hæftet er udleveret som et trykt klassesæt til hvert skolecenter. Klik på billedet og læs den digitale udgave af hæftet.

For overskueliggøre materialet har vi opdelt kilderne i følgende undergrupper:

9. april

Natten til d. 9. april 1940 startede et mørkt kapitel i Danmarkshistorien, da den tyske hær i løbet af ganske få timer bevægede sig gennem Danmark, og Hjørring var, som den øvrige del af landet, nu besat af fremmede tropper.

Her kan du bl.a. læse modstandsmanden Hans Braad Sørensens erindring om d. 9. april i Frederikshavn. Hans Braad Sørensen blev senere en af de ledende skikkelser i modstandsbevægelsen i Hjørring. I besættelsestidens første år fortsatte hverdagen på trods af, at landet nu var besat af fremmede tropper. Dette kan bl.a. ses ved, at der i Horne Asdal afholdtes sognerådsmøde d. 9. april 1940, uden at der i referatet er en eneste bemærkning om, hvordan sognerådet skulle forholde sig til den nye situation. Hvis du læser kæmner (kommunaldirektør) Peter Melgaard Pedersens erindring om samme møde, er der dog noget der tyder på, at den tyske besættelse var et uformelt punkt på dagsordenen til mødet. Kilderne illustrerer bl.a. vigtigheden i at anvende så mange forskellige kilder som muligt, når du arbejder med historien.

Se kilderne her:

Sognerådsmøde Horne - Asdal 9. april 1940

Oprob

Peter Melgaard Petersen om 9. april

Hans Braad Sørensen om 9. april og vejen ind i modstandsbevægelsen

Ekstra nummer fra Hjørring Amtstiden, 29. august 1943

Augustoprøret

Efter en række uroligheder brød samarbejdspolitikken officielt sammen d. 29. august 1943.

D. 28. august var den danske regering gået af, da den nægtede at imødegå tyske krav om bl.a. at indføre dødsstraf for sabotage. Derfor indførte tyskerne undtagelsestilstand. I kildematerialet finder du fx politiassistent Hans Færch Rømers erindringer om hans tid som politibetjent i Hirtshals i perioden 1940-1944. Erindringerne opbevares på Historisk Arkiv i Hjørring og er nedskrevet i årene 1970-1973.

Se kilderne her:

Politirapport vedr. undtagelsestilstanden i Hirtshals

Hans Færch Rømer om tilstandene efter 29. august

Hans Færch Rømer Forord til sine erindringer

Hans Færch Rømer om den militære undtagelsestilstand

Bekendtgørelse i Hjørring Amtstidende, 29. august 1943

bekendtgørelse fra værnemagten vedr. søfartsvæsen 1943

Hans Færch Rømer om tilstandene i Hirtshals efter 29 august 1943

Dagligdagen

Kilderne her viser, hvordan den tyske besættelse satte sig mange spor i dagligdagen.

Ud over den omfattende mangel på varer, var en af de største ændringer i almindelige menneskers dagligdag nok den store usikkerhed, som folk levede under. Man frygtede bl.a. at krigen også skulle bryde ud i Danmark. I en anmodning om et beskyttelsesrumfra beboerne i Brogaarden i Hjørring, kan du fx læse, at beboerne frygtede, at deres boliger under et luftangreb ville blive forvekslet med militærbarakker. Samtidig var det en tid præget af store begrænsninger i almindelige menneskers bevægelsesfrihed i form af udgangs- og forsamlingsforbud og krav om mørklægning.

Se kilderne her:

Liste over Ulykkestilfælde

Anmodning om kommunegaranti

Anmodning til Hjørring Byråd fra Beboerne i Brogården om beskyttelsesrum

Beskyttelsesrum i Plejestiftelsens Have

Beskæftigelse efter krigen

Cirkulære til Københavns Magistrat og samtlige Kommunalbestyrelser angående Lukketiden for Butikker og Lagre m.v

Den tyske værnemagt i Vrå

Gaspriser i Hjørring

Politiassistent Hans Færch Rømer fortæller om minefelter

Sag om hjælp til interneredes familier

Vedr. Lyntoget Kronjyden

Kreaturoptælling

Meddelelse fra Hjørring Amt vedr. lukketider mv. 1945

Vedr. borgernes pligt til at stille deres ejendom til rådighed

Vedr.mørklægning, salg af alkohol m.v.

Genoprejsningssag Hjørring 1945

Interview med Karla og Bernhard Jepsen, Hjørring 1979

Mangelsituation

Det som måske mest af alt påvirkede hverdagen under besættelsen, var, hvorledes krigen gjorde det vanskeligt at fremskaffe varer.

Under den tyske besættelse, var det ikke kun kaffe, tobak og chokolade, som man måtte undvære. Stort set alt fra byggematerialer til dyrefoder, var der mangel på. Som det fremgår af Cirkulære vedrørende befolkningens forsyning med kartofler, så frygtede man endog, at der kunne opstå mangel på selv de basale danskproducerede fødevarer - såsom kartofler - i de områder, der ikke havde så stor en egenproduktion. Som flere af dokumenterne viser, var der også store problemer med at få fremskaffet brændsel nok til at kunne opvarme eksempelvis plejehjemmene. Et andet eksempel er en anmodning fra Jordemoderforeningen til at kommunerne skulle have hest og hestevogn klar til jordemødrene i tilfælde af, at et motordrevet køretøj ikke kunne fremskaffes.

Se kilderne her:

Skrivelse fra Hjørring Amt om tyskeres krav om sukker og kaffekort, Horne-Asdal sogn, 1940

Anmodning fra jordmoderforeningen om kørsel af jordmødre

Anmodning til Horne-Asdal sognekommune om forhandling af stærke drikke

Brændsel til De Gamles Hjem, Hjørring, 1945

Cirkulærer vedrørende befolkningens forsyning med Kartofler og Grøntsager

Brændsel, Bekendtgørelse angående salg og udlevering, 1945

Bekendtgørelse vedrørende rationering af margarine og palmin, 1940

Brændsel til anstalterne 1940-1942

Brændsel til de gamles hjem, Hjørring, 1945

Fyring på Anstalterne i Hjørring, vinteren 1940-1941

Brændselssituationen. Indkøb af brændsel, Hjørring Købstadskommune 1941

Indkøbstilladelse til brændsel, 1945-1946

Kreaturoptælling, Hjørring Købstadskommune 1944

Rationeringsmærker 1948

Anmodning fra fælleslærerrådet vedrørende skolebyggeri i Horne-Asdal sogn, 1940

Beredskabet

Under den tyske besættelse vidste man aldrig, hvad morgendagen bragte med sig og mange frygtede, at krigen også ville komme til Danmark.

Derfor sørgede kommunerne for at kunne sikre borgerne bedst muligt i tilfælde af luftangreb eller andre katastrofer. Bl.a. skulle kommunerne sørge for at have en beholdning af stearinlys til nødbelysning, hvis elektriciteten blev sat ud af kraft og på dagsordenen til et sognerådsmøde i Hirtshals i 1941 var fx borgernes pligt til at stille deres ejendom og løsøre til rådighed for myndighederne ved luftangreb. I flere dokumenter nævnes CB-korpset eller CB-pligtige. CB er en forkortelse for Civil Beskyttelse. Civilbeskyttelseskorpset var værnepligtige borgere, der hjalp politi og luftværn. D. 19. september 1944 opløste tyskerne det danske politi, og kommunerne stod uden en lokal ordensmagt. For at komme lovløsheden til livs blev der derfor oprettet lokale vagtværn. Blandt dokumenterne i denne emnegruppe findes fx en anmodning fra Hirtshals Handelsstandsforening om oprettelse af et vagtværn i Horne-Asdal Sogn p.g.a. indbrud og tyverier.

Se kilderne her:

Anmodning fra det civile luftværn om at benytte Vestre skole i Hjørring som øvelsesstation, 1939

Skrivelse vedr. indkvartering af civilbeskyttelses-mandskabet, 1941

Meddelelse fra Politimesteren vedrørende luftværnsøvelse i Hirtshals, 1942

Meddelelse fra Indenrigsministeriet vedrørende C.B. pligtige, 1943

Tyverisag fra Børglum-Furreby vagtværn, 1944

Oprettelse og afvikling af vagtværn i Hjørring Købstad, 1944

Meddelelse fra Hjørring Amt om indberetning af ekstraordinære begivenheder, 1944

Beredskabsbeholdning af Stearinlys, Hjørring Købstad, 1945

Kendeord ved evakuering, Sindal sogn, 1945

Oversigt over Hjørring politikreds evakueringssektion og Evakueringsudvalg, 1945

Evakueringsinstruks fra luftværnschefen i Frederikshavn, 1945

Modstand

Samtidig med at det officielle Danmark samarbejdede med det tyske styre, foregik der i hele landet en illegal kamp mod tyskerne.

I Hjørring blev der eksempelvis trykt illegale blade på ejendommen Lille Beith på Aalborgvej, jernbanestrækninger blev sprængt og mælkekondenseringsfabrikken blev udsat for sabotage. I kilderne her på siden findes en del erindringsmateriale. Der er eksempelvis installatøren Johannes Kraghs (1906-2003) erindringer om hans tid i modstandsbevægelsen i Hjørring. Erindringerne er nedskrevet i Allerød i 1995. Johannes Kragh blev kaldt store Johannes. Der var også en Lille Johannes, Johannes Juhl, som på lydklippet fortæller om sit arbejde for modstandsbevægelsen. Derudover er der en række beskrivelser af maskinarbejderen Hans Braad Sørensens arbejde for modstandsbevægelsen. Du kan fx læse om, hvordan fire jøder bliver hjulpet til Sverige. Erindringsmateriale som dette er særdeles velegnet til kildekritiske analyser. Fra Hans Braad Sørensens far, gartneren Hans Emil Braad Sørensens, personarkiv på Historisk Arkiv findes bl.a. en sang fra Hans og hustruen Lauras sølvbryllup.

Desuden kan du finde uddrag af det illegale blad Danmark Frit, hvor episoder i Hjørring og Hirtshals bliver beskrevet.

Se kilderne her:

Det illegale blad Frit Danmark november 1942

Frit Danmark vedr. demonstration efter likvideringer af fanger i Shell Huset, 19. august 1944

Sølvbryllupssang til Hans Emil og Laura Braad Sørensen, november 1945

Modstandsmand Johannes Kragh, et tidsbillede 1995

Hans Braad Sørensens erindringer - Våbenlager på kornpakhus

Hans Braad Sørensens erindringer - Gestapo henter læge i Lendum

Hans Braad Sørensen erindringer - Gestapobesøg

Hans Braad Sørensens erindringer - Jødeaktion

Hans Braad Sørensens erindringer - Nedkastning i Klosterskoven

Hans Braad Sørensens erindringer - Politiets pakke med våben

Hans Braad Sørensens erindringer - På tur med tre af tyskernes venner

Hans Braad Sørensens erindringer - Rejse med sprængstof

Hans Braad Sørensens erindringer - Sprængstof i ligkiste

Skoler og elever under besættelsen

Forestil dig, at der pludselig er måske 100 fremmede soldater indkvarteret på din skole. Sådan var dagligdagen nemlig for eleverne på Østre og Vestre Skole i Hjørring.

Kilderne i denne emnegruppe fortæller alle noget om, hvordan skoledagen blev påvirket af den tyske besættelse. Der kan du eksempelvis finde Cirkulære vedr. vejledning i skolebørns omgang med sprængstoffer og indberetninger på de såkaldte skolekort, hvor du kan læse om, at skolegangen har været besværet af, at der var tyske soldater indkvarteret på både Østre og Vestre skole.

Se kilderne her:

Anmodning fra det civile luftværn om at benytte Vestre skole som øvelsesstation, Hjørring 1939

Cirkulære vedrørende advarsel til Skolebørnene mod uforsigtig Omgang med Sprængstoffer

Cirkulære vedrørende ordning af forholdene under evakuering af skolerne

Cirkulære vedrørende benyttelse af sprogkyndige lærer ved registrering af Flygtninge

Den tyske værnemagt på Vrå hovedskole

Lønrefusion i forbindelse med tyskernes overtagelse af aftenskolens lokaler, Hjørring Købstadskommune 1946

Tyskerne i lokalområdet

Det kommunale arkivmateriale, som du finder her, er en rigtig god kilde til at finde de steder, hvor tyskerne har været under besættelsen.

Fx fortæller en spildevandsjournal, at tyskerne havde barakker på Bagterpvej og Frederikshavnsvej i Hjørring og fra Sindal og Bjergby-Mygdal findes lister over ejendomme, hvor der er udført værnemagtsarbejde. Kilderne viser altså, hvilke ejendomme tyskerne enten havde beslaglagt, eller var indlogeret på. I Hirtshals og Løkken beslaglagde og lejede tyskerne en del sommerhuse og vi har nogle eksempler på lejekontrakter indgået mellem den tyske værnemagt og grundejerne. Heri findes fx lister over inventar med bl.a. mørklægningsgardiner og du kan se, hvilke redskaber, der var i køkkenet. Listerne kan derfor også fortælle om forskellen på hverdagen dengang og i dag. Kontrakterne findes i både en tysk og en dansk udgave, så her er en oplagt mulighed for en tværfaglig øvelse. På tysk findes også eksempler på Beschlagnahmeverfügung vedr. beslaglagte ejendomme samt en liste med ejendomme i Løkken, som viser, hvor tyskerne var indlogeret.

Se kilderne her:

Liste over værnemagtens indkvartering Børglum - furreby sogn, 1940

Skrivelse fra Horne-Asdal Sogneråd angående tyske skibe i danske havne

Skrivelse vedrørende indkvartering af den tyske værnemagt i Vrå, 1941

Skrivelse vedrørende Deutsche Wehrmacht's kabelanlæg mellem Hirtshals og Hjørring, 1942

Spildevandsjournal i Hjørring Købstad, 1943

Lejekontrakt Vrimmelbo i Løkken 1944

Fortegnelse over udlejede ejendomme i Løkken, 1944

Lejekontrakt huset Hepa i Løkken, 1944

Liste over effekter der har tilhørt værnemagten, Vrå-Em sogne, 1945

Bekendtgørelse vedr. Forbud mod Salg eller Udlevering af Varer til de enkelte Medlemmer af den tyske Værnemagt, tyske Flygtninge m.v., 1945

Beschlagnahmvervügung anordning vedr. beslaglæggelse, Løkken 1945

Rapport vedr. tyveri og hærværk på hus i Løkken

Fortegnelse over ejendomme i Bjergby-Mygdal kommune, hvor der udføres værnemagtsarbejde

Fortegnelse over ejendomme i Børglum - Furreby Kommune, på hvilke der udføres Værnemagtsarbejde

Fortegnelse over ejendomme i Sindal Kommune, på hvilke der udføres værnemagtsarbejde

Billede fra befrielsesdagen 4. maj. 1945

Befrielsen

Tyskerne har kapituleret! Sådan lød budskabet, der d. 4. maj rungede gennem gaderne og jubelen ville næsten ingen ende tage.

I Hjørring foregik festlighederne især omkring Springvandspladsen og i Hirtshals stimlede folk sammen ved soldaterbarakkerne. Dagen efter viste politiet sig i byens gader for første gang i otte måneder. For enkelte var d. 4. maj 1945 dog ikke kun en glædens dag, for i kølvandet på befrielsen kom opgøret med alle dem, som havde samarbejdet med tyskerne. Kilderne her kan bl.a. fortælle om, hvor usikker situationen omkring befrielsen var. Der er eksempelvis meddelelsen til befolkningen i Hjørring om, hvilke regler, der gjorde sig gældende, nu hvor tyskerne ikke længere havde kommandoen. Der er også sangen Til den fangne stikker, der blev sunget til en fest, som blev holdt d. 16. maj 1945 i anledning af, at politiet var kommet tilbage.

Se kilderne her:

Meddelelse fra modstandsbevægelsen eller Frihedsrådet til Hjørrings befolkning 1945

Sange ved politiets tilbagekomst i Hjørring 1945

Meddelelse fra Modstandsbevægelsen vedrørende inddragning af våben

Brev til Hans Laura og Emil Braad Sørensen vedrørende befrielsen

Meddelelse fra Modstandsbevægelsen angående aflevering af tyske våben

Meddelelse fra Frihedsrådet til Hjørrings befolkning

Tilbud fra modstandsbevægelsen i Sindal til politiet angående jagt på hipomænd

Indberetning over tyske flygtninge fra Vrå-Em Kommune

Efter krigen

Her kan du bl.a. finde en række dokumenter, der belyser flygtningesituationen, der opstod i kølvandet på 2. verdenskrig.

I perioden efter krigen modtog Danmark knap 250.000 krigsflygtninge, som blev indkvarteret i barakker, på skoler og hoteller rundt om i landet. I Hjørring Kommune er flygtningelejren ved Skallerup Klit nok den mest kendte, men lejren her var bestemt ikke den eneste i området. Læs mere om flygtningesituationen her.

I Hjørring Kommune blev der efter krigen oprettet et Kontor for særlige anliggender, der først og fremmest tog sig af erstatningssager. Erstatningssagerne viser, hvor de tyske soldater var indlogerede og hvilken skade de havde forvoldt i kommunen. Bl.a. fremgår det, at Hjørring Stadion under krigen havde været misbrugt og efter besættelsen fremstod i en temmelig dårlig stand. Blandt kilderne finder du også findes også en række borgerhenvendelser fra folk som ønskede at få eftergivet (slettet) deres skattegæld p.g. a. ting, der skete under den tyske besættelse.

Se kilderne her:

Erstatning til Hjørring Købstadskommune for tab påført ved besættelsen, 1940

Meddelelse angående tyfus blandt flygtningene i Vrå, 1945

Sag vedrørende tyveri af kunstige tænder i Hjørring, 1945

Støtte til Fonden for Fædrelandets vel, Hjørring Købstadskommune 1945

Tilskud til Frihedsrådets Lokalkomite i Hjørring, 1945

Tyfus blandt flygtningene i Vrå, 1945

Afvikling af Tilgodehavende hos den tyske Værnemagt, Hjørring Købstadskommune 1945

Ansøgning om fritagelse for skat 1, 1945

Ansøgning om fritagelse for skat 2, 1945

Ansøgning om fritagelse for skat 3, 1945

Ansøgning om fritagelse for skat 4. 1945