Søg efter Hjørring Købstad, frem til 1970

Hjørring har været en købstad siden middelalderen, og frem til kommunesammenlægningen i 1970.

I Hjørring Kommunearkivs samling kan du få adgang til Hjørring Købstads forhandlingsprotokoller, hvori der oplyses, de administrative beslutninger, der er blevet foretaget på Hjørring Rådstue, senere kendt som byrådet. De fleste forhandlingsprotokoller kan findes og læses digitalt på Hjørring Kommunearkivs
hjemmeside i pdf-format, imens de ældre protokoller og journalsager skal beses i fysisk form. I disse forhandlingsprotokoller oplyses eventuelle journalsager med journalnumre, efter oddersystemet.

Sådan gør du.

På Hjørring Kommunearkivs hjemmeside, findes digitaliserede udgaver af forhandlingsprotokollerne frem til 1935 således:

  • Først vælges ”Se Kilder” i menuen.
  • Vælg muligheden ”Sognerådsprotokoller”. 
  • Vælg muligheden ”Sognekommuner og Købstadskommune som blev til Hjørring Kommune i 1970”.
  • Nu har du adgang til de offentliggjorte, digitaliserede forhandlingsprotokoller for Hjørring Købstad.

Forhandlingsprotokoller for Hjørring Købstad, der er ældre end 1893 skal bestilles på Rigsarkivets hjemmeside. Det gør du ved at gå ind på Rigsarkivets hjemmeside: https://www.sa.dk/da/, og søger således:

  • Under ”Søg og bestil”, på hjemmesidens forside, søger du på ”Hjørring”
  • Herefter vælges arkivskaberne ”Hjørring Kommune, Byrådet” og ”Hjørring Rådstue, Magistraten”.
  • Her finder du en arkivserie tilknyttet arkivskaberne, kaldet forhandlingsprotokol:
    • Arkivskaber: Hjørring Kommune, Byråd.
      Arkivserie: 1867-1893 Forhandlingsprotokol.
    • Arkivskaber: Hjørring Rådstue, Magistraten.
      Arkivserie: 1803-1853 Forhandlingsprotokol for Hjørring Købstads sognedistrikt.
  • Når du har klikket på arkivserierne vil der blive vist en indholdsoversigt, hvor du skal trykke på knappen ”vis indhold”, hvorefter du kan starte din bestilling af arkivalierne.

Som du kan se, mangler der stadig nogle forhandlingsprotokoller. Det er fordi, forhandlingsprotokollerne fra 1855 til 1866 ikke er blevet registreret eller digitaliseret endnu, men de kan findes på Hjørring Kommunearkiv.

Fysiske kilder

For dem, der er interesseret i mere end bare forhandlingsprotokollerne, kan man på arkiv.dk søge efter ”Hjørring Købstadskommune”, hvor man kan finde frem til arkivfonden A4011, der består af alle kommunale arkivalier, der hører under Hjørring Købstad, som Hjørring Kommunearkiv er i besiddelse af (1.). Hvis du
klikker på knappen ”Fold alt ud” under punktet ”Yderligere indhold”, præsenteres du for en liste over arkivfondens indhold, med dertilhørende registreringsnumre og oplysninger om tidsperioderne, arkivalierne dækker. Læs vejledningen ”Søg i Hjørring Kommunearkivs samlinger”, hvis du ønsker hjælp til din søgning og bestilling.

Yderligere info

Er der tale om forhandlingsprotokollerne på Rigsarkivet, skal disse beses på læsesalen på Rigsarkivet i Viborg. Er der tale om forhandlingsprotokollerne, der ikke er registreret endnu, skal disse bestilles hjem, ved at indsende en bestillingsformular, der findes her. Husk at du skal bruge dit NemID ved bestilling af arkivalier. Du vil modtage informationer om, hvor protokollerne kan beses.