Under Den kolde krig blev det lokale beredskab voldsomt udbygget og der blev etableret civilforsvarssamarbejder mellem kommunerne.

Kilderne viser nogle af de tiltag, der blev taget, såsom afholdelse af store øvelser, etablering af beredskabssygehuse og varsling om radioaktivt nedfald. Flere kvinder deltog også i civilforsvaret. Derfor oprettede kommunerne såkaldte børneordninger, så der kunne tages hånd om børnene, hvis både mor og far i tilfælde af større katastrofer skulle indkaldes til tjeneste.

Se kilderne her:

CF-øvelsen i Hirtshals d. 22. november 1958

Skrivelse vedr. pjecen: Hvis krigen kommer til Vrå-Em Sognekommune, 1962

Skrivelse til Børglum Furreby Sognekommune vedr. varsling ved radioaktivt nedfald, 1962

Skrivelse fra politimesteren i Hjørring vedr. varslingstjeneste

Beredskabssygehus på Løkken Centralskole, 1982

Beredskabsplan 1984 vedr. børneordning

Beredskabsplan 1984 vedr. alarm

Beredskabsplan 1984 stationsoversigt

Beredskabsplan 1987 vedr. børneordningen

Beredskabsplan for Hjørring Kommune - Notat om det efterretningsmæssige planlægningsgrundlag, 1995

Allerede under besættelsestiden frygtede mange for et pludseligt luftangreb. Denne angst fortsatte under Den kolde krig, hvor besættelsestidens beskyttelsesrum blev bibeholdt og suppleret af mange nye.

For bedst muligt at kunne beskytte alle borgere i en krigssituation blev det i 1960 eksempelvis vedtaget ved lov, at alt nybyggeri over en vis størrelse skulle indeholde et beskyttelsesrum. Derfor er der i dag beskyttelsesrum i stort set alle offentlige bygninger såsom skoler og plejehjem. Som kilderne viser, blev beskyttelsesrummene også tænkt med, når der fx skulle anlægges nye parkeringsanlæg.

Se kilderne her:

Oversigt over sikringsrum på Løkken Centralskole, 1961

Civilforsvarets cirkulæreskrivelse af 12. november 1963

Skrivelse til Borgmesterforvaltningen vedr. underjordisk parkeringsanlæg ved Fiskerbakken, Hjørring 1966

Skrivelse fra Civilforsvarsstyrelsen vedr. indretning af tysk bunker i Hirtshals som sikringsrum, 1980

Liste over materiel til beskyttelsesrum i Løkken, 1982

Beredskabsplan 1983 vedr. antal pladser i beskyttelsesrum

Civilforsvaret 1984 vedr. oplysninger om supplerende offentligt beskyttelsesrum Sct. Olais Plads

Beredskabsplan 1984 vedr. beskyttelsesrum

Projekt sikringsrum 1984

Supplerende offentligt beskyttelsesrum i parkeringshus ved Fiskerbakken 1985

Mødereferat Beredskabets planlægningsudvalg, november 1986

Opgørelse over sikringsrum, Hirtshals, Hjørring og Sindal 1988

Informationsmateriale om Torlan jord-igloo 1988

Information om kombineret offentligt beskyttelsesrum Sct. Olais Plads, Hjørring, 1989

Information om supplerende offentligt beskyttelsesrum, Sct. Olais Plads, Hjørring 1989

Regler om rekognoscering af sikringsrum 1991

I perioden 1944-1946 og i 1951 blev der i flere danske byer bygget en række betondækningsgrave, hvor det var muligt hurtigt at søge beskyttelse i katastrofetilfælde.

Betondækningsgravene, der både skulle beskytte mod større eksplosioner, radioaktiv stråling og kemiske kampstoffer findes stadig rundt omkring i landskabet. I perioden efter Den kolde krig, blev mange dækningsgrave fjernet, men i både Hjørring og Løkken er nogle af gravene bevaret og kan stadig ses i dag.

Se kilderne her:

Tegning over betondækningsgrav - statens civile luftværn 1944

Fortegnelse over betondækningsgrave i Hjørring., 1963

Civilforsvarsstyrelsen - Kort over betondækningsgrave i Løkken

Kort over betondækningsgrave i Hjørring 1982

Beredskabsplan 1982 - Liste over betondækningsgrave Løkken by

Beredskabsplan - Generel information vedr. betondækningsgrave, 1989

Ordensregler for betondækningsgrave, 1990

Fortegnelse over materiel til betondækningsgrave i Løkken, 1990

Ansøgning om fjernelse af dækningsgrav i museumshaven, 1993

Kommandocentralerne var de lokaler, hvorfra beredskabet skulle styre slagets gang og indkvartere byens vigtigste borgere i krigssituationer.

Under en ombygning af Vestre Skole, Dronningensgade 12 i Hjørring, i 1954-1955 blev der indrettet en kommandocentral i skolens kælder. I 1986 blev kommandocentralen flyttet til en nyopført bunker på Mads Clausens Vej 9 i Hjørring. I Hirtshals, Sindal og Vrå fandtes derudover mindre kommandostationer på rådhusene.

Se kilderne her:

Kort over kommandocentralen på Vestre Skole, Civilforsvarsstyrelsen 1953

Skoleudvalgets bekymringer vedrørende kommandocentralen på Vestre Skole 1953

Uheld ved nedgang til kommandocentral, 1973

Midlertidige kommandocentralproblemer i Hjørring-Hirtshals-Sindal 1974

Civilforsvarets krigsmæssige organisation i Hirtshals, Hjørring, Sindal 1978

Skrivelse vedr. civilforsvarets lokaler på Vestre Skole 1990

I 1960’erne opstod de første protestbevægelser mod USA’s og USSR’s oprustning og våbenkapløbet. I perioden 1981-1985 oprustede de to stormagter atter, hvilket medførte store folkelige protester.

I Hjørring var specielt bevægelsen ved navn Hjørring for Fred aktive i kampen mod oprustningen med atomvåben. Eksempelvis NATOs planer om i 1983 at opstille 572 atomraketter i Europa fik folk på barrikaderne. Kilderne om fredsbevægelsen er både fra Hjørring Kommunearkiv og fra Historisk Arkiv.

Se kilderne her:

Henvendelse til Hjørring byråd fra Fredspolitisk Folkeparti, 1968

Deklaration vedr. opbevaring af atomvåben, 1982

Underskriftindsamling - Hjørring som atomvåbenfri zone, 1983

Flyer vedr. fredsbus mod atomraketterne

Opslag vedr. fredsdemonstration i Hjørring d. 27. oktober 1984

Hjørring for Fred - Brev til DDR's fredsråd 1984

Anmodning om at Sindal erklæres som atomvåbenfri zone 1986

Hjørring for Fred - Pjece Norden atomvåbenfri zone

Hjørring for Fred - Medlemsbrev vedr. underskriftsindsamling

Hjørring for Fred - Pjece om atomvinter

Pressemeddelelse fra Hjørring for Fred

Plakat vedr. debataften i Hjørring om sikring af freden og friheden

Hjørring for Fred - Pjece nr. 1

Hjørring for Fred - Pjece nr. 2

Under Den kolde krig blev kommunerne bedt om at udpege områder, som kunne anvendes til massebegravelsespladser under en krigssituation.

Som kilderne viser, blev der, når det gjaldt Vendsyssel, specielt lagt væk på, at et område i udkanten af den lille by Mosbjerg i Sindal Kommune, var en særdeles idéel placering til en potentiel massebegravelsesplads.

Læs mere om massebegravelsespladsen i Mosbjerg

Se kilderne her:

Massebegravelsespladsen i Rubjerg 1978

Massebegravelsespladsen ved Asdal 1979

Massebegravelsespladsen i Hjørring 1979

Massebegravelsespladsen i Mosbjerg 1978

Kort over massebegravelsespladsen i Mosbjerg

Civilforsvaret gjorde under Den kolde krig meget ud af at ruste borgerne til, hvad de selv kunne gøre for at beskytte sig bedst muligt i tilfælde af at Danmark pludselig var under angreb.

Kilderne her er eksempler på pjecer m.v. som civilforsvaret udgav som information til borgerne. Mest kendte pjece er utvivlsomt "Hvis krigen kommer", som i 1962 blev uddelt til samtlige danske husstande.

Se pjecen "Hvis krigen kommer" her

Se kilderne her:

Civilforsvarsstyrelsen Hjørring Hirtshals Sindal - Informationsblad 1978

Et spørgsmål om beskyttelse - Civilforsvars-Forbundet 1982

Civilforsvaret orienterer - Om at overleve, 1983

Civilforsvaret orienterer - Nødbeskyttelsesrum

Brug Bunkeren - Civilforsvarsstyrelsen 1989

En orientering om civilforsvar