Hvis du søger aktindsigt, er du gået forkert!

Hvis du søger aktindsigt i oplysninger, som vedrører personers private forhold, så skal du henvende dig til Hjørring Kommune. Så behandler de din anmodning, og bestiller relevante arkivalier fra Hjørring Kommunearkiv. Hvis du ikke er part i en sag, eller søger adgang til oplysninger, som også vedrører andre personer, så er det en fordel, at du søger om aktindsigt hos Hjørring Kommune. Det er eksempelvis, hvis du ønsker indsigt i, hvorfor Hjørring Kommune (eller de foregående kommuner) har truffet en bestemt afgørelse i en sag, som er yngre end 20 år. Hjørring Kommune behandler din anmodning efter Offentlighedslovens bestemmelser. 

Søger du oplysninger om dig selv, et nyt afgangsbevis, oplysninger i forbindelse med historie- eller slægtsforskning, oplysninger som ikke er omfattet af behandling af personfølsomme oplysninger (eks. kloak- og byggesager), eller oplysninger som er ældre en 20 år, så skal du i søge om adgang til arkivalier - og brug ikke ordet "aktindsigt"!. Din anmodning om adgang til arkivalier, vil blive behandlet af Hjørring Kommunearkiv efter Arkivlovens bestemmelser. 

Har du spørgsmål til ovenstående - så kontakt os endelig på telefon 7233 3310.